Wozniacki misforstået: -Vi er ikke blevet gift
To billeder, som Caroline Wozniacki søndag lagde op på de sociale medier, blev misforstået.
Billeder, som Caroline Wozniacki søndag lagde op på Twitter, har skabt misforståelser.
Her ses nemlig Caroline Wozniacki og hendes forlovede David Lee med skilte i hånden, hvor der står Mr. og Mrs. (hr. og fru, red.).
På det efterfølgende billede ses parret omfavne hinanden.
Det fik Wozniackis følgere til at ønske tillykke.
Mange troede nemlig, at de tre uger efter forlovelsen var blevet gift.
Wozniacki: -Det er ikke vores bryllup
Så Caroline Wozniacki måtte igen til tasterne.
På Twitter skrev hun:
– Ps – det er ikke vores bryllup. Billedet er bare for sjov. Det tager os lidt længere end et par uger at planlægge vores bryllup, skrev Caroline Wozniacki i en ny statusopdatering.
Caroline Wozniacki og David Lee annoncerede 3. november, at de var blevet forlovet.
De har dog endnu ikke offentliggjort, hvornår brylluppet skal afholdes.