William kommer Meghan og Harry til undsætning

Royal reporter påstår, at prins Harry kan takke sin bror, prins William, for, at han og hertuginde Meghan får egen bolig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skulle der være en konflikt mellem hertug-parrene fra Cambridge og Sussex, så er den tilsyneladende ikke værre end som så.

Tidligere i denne måned kom det frem, at prins Harry og Meghan Markle får deres egen bolig i Windsor og eget officielt kontor og kommunikations-team i Buckinham Palace.

Det kan de ifølge Omid Scobie, royal reporter for Harper’s Bazaar og Good Morning America, takke prins Williams for.

Det har han forklaret til kollegaen Emily Andrews på dennes podcast, On Heir. Det skete i en debat om opdelingen af de kongelige husstande, skriver The Sun.

– Prins Charles og dronningen havde ingen intentioner om, at Harry og Meghan skulle have deres egen, private bolig. For det koster penge, og de skal findes et sted, siger han i optagelsen.

Er ikke direkte arving

Omid Scobi forklarer videre, at prins Harry jo ikke er direkte arving til tronen, og derfor ikke umiddelbart kan have eget team og husholdning. Det rækker budgettet slet ikke til.

– Det var faktisk prins William, der trådte til og kæmpede for flere midler til Harry. For William er meget opmærksom på, hvor meget det betyder for broderen, og hvor vigtige prins Harry og hertuginde Meghan er for hele det kongelige brand og fremtiden for den kongelige familie. De er meget afholdte i Storbritannien, og desuden globale ambassadører for familien gennem deres Commonwealth-roller, forklarer Omid Scobi.

En del af Harrys og Meghans team kommer de dog ifølge The Sun til at dele med hertugen af York, prins Edward, og prinsesse Anne.

Nyheden om eget hushold blev annonceret i en erklæring fra Kensington Palace: “Dronningen har accepteret oprettelsen af et nyt hushold for hertugen og hertuginden af Sussex, efter deres ægteskab i maj sidste år”, lyder det i erklæringen.

Powered by Labrador CMS