Vildt sød video: En miljøbevidst lille prins
Prins Oscar af Sverige slægter sine forældre på. Plastik er strengt forbudt i naturen.
Tre-årige prins Oscar af Sverige har i sandhed taget ved lære af sin mor og far, kronprinsesse Victoria og prins Daniel. De yder at tage deres to børn med ud i naturen, og undervejs på deres ture samler de det plastik og andet affald op, de finder på deres vej.
Det har den unge prins i høj grad taget til sig. Det fremgår med alt tydelighed af en lille video kronprinsessen lagde på Instagram tirsdag den 15. oktober.
Artiklen fortsætter under videoen
Her er den lille familie netop på tur, og man ser prins Oscar suse afsted på en markvej for pludselig at stoppe brat op og vende rundt alt imens han råber: Plastis, plastisk i naturen.
Til stor morskab for hans mor iøvrigt. Hun skraldgriner. Farmand derimod holder masken lidt bedre og samler som det naturligste i denne verden den fundne plastik op.
Det er ifølge VG kronprinsesse Victoria selv, der fangede den herlige hændelse og forevigede den på en video, som efter den blev lagt på Instagram havde flere end 40.000 visninger i løbet af blot en times tid.