Vildt drama: Miss Danmark hopper af tronen

Tronen er nu overtaget af konkurrencens nummer 2.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er kun knap en uge siden, Danmark fik sin nye Miss Danmark.

Vinderen 12. september i Cirkusbygningen blev Louise Sander Henriksen. Nu har hun frasagt sig titlen.

Det oplyser Miss Danmark på sin Facebook-side.

”Grundet personlige årsager må jeg – Louise Sander Henriksen – desværre fratræde mig titlen som Miss Danmark 2018 og vil derfor ikke repræsentere Danmark i Miss World 2018 i Kina”.

Sådan lyder en sætning fra årets vinder i opslaget på Facebook.

Skuffet Lisa Lents

“Lisa Lents og Miss Danmark Organisationen kan med stor skuffelse meddele, at den smukke og kontroversielle Louise Sander Henriksen, som onsdag aften den 12. September blev kronet Miss Danmark 2018 i Cirkusbygningen og skulle repræsentere Danmark til verdens største skønhedskonkurrence – Miss World 2018 i Kina senere på året, er af personlige årsager forhindret i at deltage” . Louise Sander Henriksen kan derfor ikke opfylde de forpligtelser og gøremål som titelbærer af Miss Danmark 2018, der fremgår af kontrakten, som hun har underskrevet og er som følge heraf trådt væk fra sin titel som Miss Danmark 2018, , skriver organisationen.

Ny nummer et

Det  betyder, at konkurrencens 2. plads Tara Jensen nu er Miss Danmark 2018.

“Ovenpå den chokerende meddelelse som Lisa Lents har modtaget, kan vi heldigvis glæde os over, at Tara Jensen nu vil udfylde rollen, som Miss Danmark 2018 og repræsentere Danmark til Miss World 2018 fra den 10. November – 10. December i Sanya, Kina, hvor hun skal konkurrere mod 130 nationer”, står der videre.

Både organisationen og Louise Henriksen understreger, der ikke ligger en konflikt mellem de to bag den pludselige og overraskende beslutning.

Powered by Labrador CMS