Vild med dans: Farvel til Fauli og Frimodt

Det blev Søren Fauli og Karina Frimodt, der måtte forlade Vild med dans fredag aften.

Søren og Karina er ude af Vild med dans. Foto: Martin Sylvest/ Scanpix.
Søren og Karina er ude af Vild med dans. Foto: Martin Sylvest/ Scanpix.
Udgivet Opdateret

To jives og to quickstep, tre tangoer og tre salsaer var de danse, som de resterende ti par fremførte foran dommerne og Danmark i fredagens omgang af Vild med dans.

Men det blev instruktøren Søren Fauli og danseren Karina Frimodt, der efter en måtte forlade dansedysten, da det populære program for fjerde gang denne sæson løb over de danske skærme.

De var for anden gang igen i omdans, og i aften skulle de op imod grandprixdarlingen Kirsten Siggaard og danseren Thomas Evers. Men seerne bestemte altså, at det skulle være Søren Fauli, hvis drøm om dansesejren allerede skulle lukkes og slukkes.

Bedre gik det for skuespillerinden Mille Dinesen og hendes partner, Mads Vad, der åbnede aftenens bal med en rytmisk jive, der begejstrede dommerne.

Deres præstation strålede om kap med deres glimmerfyldte kjole og jakkesæt, da de tog alle fire dommere med storm.

– Det er den bedste jive, vi har set på det her tidspunkt nogensinde, sagde dansedommeren Jens Werner.

Også Thomas Buttenschøn og Mie Moltke fik rosende ord med på vejen, da de imponerede dommerne med en sexet salsa, og endnu engang fik Thomas Buttenschøns bagdel ekstra opmærksomhed fra dommerpanelet.

– Ikke bare mig, men også resten af Danmark har fundet ud af, hvad din største fordel er, sagde en begejstret Anne Laxholm til den krølhårede sanger.

Bokseren Sarah Mahfoud og hendes partner, Morten Kjeldgaard, imponerede også med en salsa. Hele 27 point blev det til til den mørkhårede bokser og hendes partner, der endnu engang fascinerede dommerne.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS