Vild Med Dans: Disse fem par er tilbage
Fem par er tilbage i aftenens udsendelse, hvor alt igen er, som det plejer. De ti konkurrenter har dog en samling point med fra sidste fredags optræden på Det Kongelige Teater
Så er der Vild Med Dans – der er fem par tilbage i konkurrencen – og i aften skal der danses maratondans.
Sådan er det, når de tilbageværende par i “Vild Med Dans” skal skæres ned til fire par.
I den sjældne maratondans går alle par på gulvet til det samme nummer – men med hver deres koreografi. Det skriver TV 2 på deres hjemmeside.
Dommerne vurderer dansen – og så peger de parrene ud én efter én, indtil der til sidst kun står de bedste to dansere tilbage.
Flest kvinder på toppen
Og som Kendte.dk skrev forleden, så er konkurrencens sidste mandlige nydanser – eks-håndboldspilleren Daniel Svensson – ikke just favorit til at vinde hele konkurrencen.
Kigger man på historikken i ’Vild Med Dans’, så ser Daniel Svenssons chancer ikke for gode ud.
Gennem de tidligere 13 sæsoner har der nemlig været flest kvindelige nydansere blandt de tre sidste par i konkurrencen.
Mand vandt for fem år siden
I løbet af de seneste tre års konkurrencer har kun to mandlige nydansere været i top tre.
Det var skuespilleren Johannes Nymark og fodboldikonet John “Faxe” Jensen, der opnåede henholdsvis en andenplads i 2014 og en tredjeplads i 2015.
Sidste år endte Thomas Buttenschøn på en fjerdeplads sammen med Mie Moltke – og blev dermed bedst placerede mandlige nydanser.
Og vi skal helt tilbage til 2012 for at vinde en vinder blandt de mandlige nydansere – det var Joachim Ingversen, som blev vejledt af Claudia Rex.
Ikke til at ryste
Daniel Svensson er dog ikke til at ryste. Han håber på, at han og dansepartneren Karina Frimodt kan danse sig til en plads i finalen.
– Men vi tager det et program ad gangen og prøver at nyde oplevelsen så meget som muligt. fortæller han til TV 2.
Iben Hjejle, Julia Sofia, Dak Wichangoen og Sofie Lassen-Kahlke er de resterende nydansere i konkurrencen.
De danner par med henholdsvis Morten Kjeldgaard, Frederik Nonnemann, Thomas Evers Poulsen og Michael Olesen.