Vil bruge børnene mod Brad Pitt

Brad Pitts eks-hustru vil også have fjernet dommeren i deres skilsmisseopgør om børnene

Arkivfoto: Jordan Strauss/Invision/AP
Udgivet Opdateret

Den nærmeste blodige skilsmisse-krig mellem Angelina Jolie og Brad Pitt om parrets seks børn eskalerer for fuld udblæsning.

Retsdokumenter viser nemlig, at Angelina Jolie nu vil slæbe nogle af  børnene i vidneskranken.

Det har dommeren afvist, og nu kræver moderen dommeren sat af sagen.

Flere amerikanske medier har fået fat i dokumenterne. Heraf fremgår det, at dommer John Ouderkick har nægtet at lade børnene komme med, hvad Jolie mener er relevante beviser i sagen.

Hun mangler troværdighed

Det celebre par blev formelt skilt fra hinanden i 2019. Lige siden har de hver især kæmpet for at få børnene, der er i alderen 12 til 19 år.

Brad Pitt mener ifølge retsdokumenterne, at ekskonen mangler troværdighed på en række områder.

Jolie har tidligere sagt, at hun har dokumenterbare beviser for, at Brad Pitt har været voldelig i ægteskabet.

Brad Pitt har som udgangspunkt ønsket en ordning, hvor parterne har børnene på halv tid.

Sloges på flyet

Det vakte stor opsigt, da Brad Pitt tilbage i 2016 kom op at slås med sin dengang 15-årige søn om bord på et fly. Pitt var beruset, og hændelsen var angiveligt den endelige årsag til, at Jolie forlod ham.

Brad Pitt har senere åbent erkendt sit alkoholmisbrug, og hvad han har gjort for at komme ud af det.

Powered by Labrador CMS