-Vi jagter den perfekte sang

Selv om det danske elektro-rockband Carpark North har spillet og skrevet musik i 23 år, har de stadig ikke følelsen af at have ramt den perfekte sang

Under koncertkaravanen Grøn i 2019 havde Lau Højen sine to døtre på dengang seks og otte år med bag scenen. Blandt soppebassin og softice stødte de på den - for dem ukendte - danske rockdronning Sanne Salomonsen. Hende overtalte de hurtigt til at være dommer på deres hjemmeopfundne sangkonkurrence, fortæller Carpark North-forsangeren, Lau Højen. (Arkivfoto).
Under koncertkaravanen Grøn i 2019 havde Lau Højen sine to døtre på dengang seks og otte år med bag scenen. Blandt soppebassin og softice stødte de på den - for dem ukendte - danske rockdronning Sanne Salomonsen. Hende overtalte de hurtigt til at være dommer på deres hjemmeopfundne sangkonkurrence, fortæller Carpark North-forsangeren, Lau Højen. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Det danske elektro-rockband Carpark North har med numre som "Transparent and Glasslike", "Human" og "Shall We Be Grateful" adskillige hits på samvittigheden.

Alligevel jagter bandet fortsat den perfekte sang, fortæller den 42-årige forsanger, Lau Højen.

Netop jagten på følelsen af at skabe noget, som han og bandet kan være stolte af, er en af de ting, der har holdt liv i bandet i de 23 år, der er gået, siden bandet blev dannet i 1999 i Beder, som er en lille by syd for Aarhus.

- Vi prøver stadig at skrive den bedst mulige sang, vi har ikke rigtig nået det, siger Lau Højen og slår over i et grin, før han fortsætter:

- Man jagter stadig den perfekte sang. Heldigvis opnår vi også af og til følelsen af at være stolte over noget, som vi har skabt.

Var teenagere

Både Lau Højen og bandets to øvrige medlemmer, Søren Balsner og Morten Thorhauge, var teenagere, da de fandt sammen i det nu folkekære band.

I dag har bandet fundet ro i at dyrke den lyd og skabe den musik, de synes er fed. I begyndelsen af karrieren havde de svært ved at finde ud af, hvor de egentlig skulle placere sig mellem det mainstream og det mere kunstneriske.

- Jeg husker følelsen af at være i tvivl om, om folk nu gad at lytte til os. Frygten for at falde ved siden af, fordi vi havde lyst, trang og behov for at skille os ud musikalsk.

- Lige så stille som gennembruddet begyndte at udfolde sig, gik det op for mig, at vi hverken var mainstream eller kunst. Vi var bare os, fortæller Lau Højen.

Her var chancen

Da bandet stadig var upcoming i 2001 og endnu ikke havde udgivet deres debutalbum, gav en aflysning dem mulighed for at varme op for D-A-D ved en stor koncert i Forum.

- Jeg husker tydeligt følelsen af at stå bag scenen og tænke: "Hvordan endte vi her?". Publikum kendte os ikke, og vi vidste ikke, hvordan de ville reagere på vores musik. Så indtil vi kom på scenen, stod vi og sked grønne grise.

- Ville vi mon blive buhet af scenen? Det var lidt samme følelse som at kaste sig ud fra 20-meter-vippen. Heldigvis gik det godt, husker forsangeren.

I takt med at bandet har fået flere år på bagen, og medlemmerne er blevet ældre, er frygten for ikke at passe ind blevet lagt på hylden.

Skal skille sig ud

- Det skyldes nok, at det meget var en følelse, der sad i hovedet. Vi har bevist over for os selv, at så længe vi selv laver noget, der er spændende, så synes andre det også. Det udgangspunkt skriver vi musik efter i dag.

- Vi fik tidligt i karrieren bekræftet, at det faktisk gjaldt om at skille sig ud. Vores bedste ting kom, når vi ikke leflede for mainstreamen, siger Lau Højen.

Selv om det populære elektro-rockband i bandets levetid har indfriet Lau Højens drømme, har han stadig svært ved at forstå, at succesen endnu ikke er ebbet ud.

Powered by Labrador CMS