Verdensmester har givet bolden op for sidste gang
Rubén Oswaldo Díaz Figueras - også kendt som "Panadero" - nåede lige at fejre sin 72 års fødselsdag den 8. januar 2018. Nu er den tidligere verdensmester død efter mislykket operation.
Rubén Oswaldo Díaz Figueras var en argentinsk fodboldspiller, der lagde ud som forsvarsspiller for Racing Club de Avellaneda i Argentina.
Nu er den forhenværende klubfodboldverdensmester død efter mislykket operation i hjertet.
Den var en af de store klubber i 1960’erne og 1970’erne i det fodboldgale sydamerikanske land.
Senere drog “Panadero”, som Rubén Oswaldo Díaz Figueras blev kaldt, videre til spanske Atlético Madrid.
Vandt ligaen i sin anden sæson
Figueras blev kaldt “Panadero”, fordi hans far ejede et bageri. Kælenavnet betyder nemlig “bageren” på dansk.
Han blev født i Buenos Aires og startede sin professionelle karriere i 1965 i Racing Club de Avellaneda.
Allerede året efter var med på det hold, der vandt den argentinske liga.
I den efterfølgende sæson vandt Racing Club de Avellaneda det sydamerikanske svar på Champions League – Copa Libertadores.
Blev verdensmester i 1967
Det var både første og indtil videre eneste gang, at Racing Club de Avellaneda har været Libertadores-mestre.
Senere samme år slog de skotske Celtic F.C. ved verdensmesterskaberne for klubhold – også kaldet Copa Intercontinental.
Det var inden reglen om udebanemål blev vedtaget – og derfor krævede det tre kampe, inden vinderen blev fundet. Det skriver Wikipedia.
Først vandt Celtic 1-0 hjemme i Glasgow, så vandt Racing Club de Avellaneda 2-1 hjemme i Avellaneda, inden argentinerne vandt den tredje kamp, der blev spillet i Uruguay.
Gentog succesen i 1974
Dermed var “Panadero” med på det første argentinske hold, der kunne krones som klub-verdensmestre.
I 1974 kom “bageren” til Atlético Madrid i Spanien, hvor han vandt et andet Copa Intercontinental i 1974.
Ved den lejlighed slog det spanske hold Club Atlético Independiente, der var Racing Club de Avellanedas hårdeste rivaler.
Siden vandt Rubén Oswaldo Díaz Figueras også den spanske pokal og et enkelt spansk mesterskab med Atlético Madrid.
Komplikationer med hjertet
“Panadero” vendte tilbage til Racing Club, men spillede kun et enkelt år, inden han i 1978 lod sig pensionere fra fodbolden.
Diaz døde efter komplikationer i forbindelse med en planlagt hjerteoperation.
Det skriver sportsavisen Declarez på sin hjemmeside.
(Kilde: Wikipedia)