Verdens mest eftertragtede filmpris – få Oscar-uddelingens historie her

Når de første forårs-solstråler begynder at skinne, er det samtidig tid for den årlige uddeling af Oscar-statuetterne, der er den absolut mest attraktive og ønskede filmpris i verden.

På toppen af Oscar-uddelingens historie… Kate Winslet og Leonardo DiCaprio var med til at gøre Titanic til alle tiders mest Oscar-vindende film. Arkivfoto: 20th Century Fox/Paramount/Scanpix
På toppen af Oscar-uddelingens historie… Kate Winslet og Leonardo DiCaprio var med til at gøre Titanic til alle tiders mest Oscar-vindende film. Arkivfoto: 20th Century Fox/Paramount/Scanpix
Udgivet Opdateret

Oscar-uddelingens historie strækker sig langt tilbage.

Faktisk helt tilbage til den 16. maj 1929, hvor Oscar-statuetten – eller Academy Award – blev uddelt første gang.

Det foregik ved en privat brunch på Hollywood Roosevelt Hotel med 270 gæster.

En billet til ceremonien kostede 5 US-dollars, og der blev uddelt 15 statuetter, som hyldede instruktører, skuespillere og andre inden for filmproduktion for deres arbejde fra 1927 til 1928.

Den mest betydningsfulde pris

Oscar-statuetten uddeles af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS) for at hylde folk i og bag filmindustriens bedste produkter.

Den officielle ceremoni, hvorunder priserne uddeles, anses for at være en af de mest betydningsfulde prisuddelinger i verden og transmitteres årligt til mere end 200 lande.

Oscar-uddelingens opbygning og sceneshow har inspireret Grammy Awards (for musik), Emmy Awards (for fjernsyn) og Tony Awards (for teater) samt en lang række andre prisuddelinger verden over.

Udtænkt af filmmand

AMPAS blev oprindeligt udtænkt af Metro-Goldwyn-Mayer-studiechefen Louis B. Mayer som en professionel æresorganisation for at hjælpe med at forbedre filmindustriens omdømme.

Selve Oscar-statuetten blev senere indviet af Akademiet som en pris “af fortjeneste for en særlig præstation” i industrien.

For de første seks ceremonier strakte normeringen sig over to kalenderår.

Perioden fra 1. januar til 31. december begyndte ved den syvende Academy Awards, der blev afholdt i 1935.

Systemet er blevet ændret

I begyndelsen blev vinderne æret for alt det arbejde, de havde gjort i året i en bestemt kategori, men siden den 14. uddeling har systemet ændret sig.

Siden da er de professionelle blevet hyldet for en særlig præstation i en enkelt film.

Ved den 29. uddeling den 27. marts 1957 blev Best Foreign Language Film-kategorien introduceret.

Mindede om onkel Oscar

En Bette Davis-biografi hævder, at hun opkaldte Oscar-statuetten efter sin første mand, kapelmester Harmon Oscar Nelson.

En anden mulighed er oversekretær, Margaret Herrick, der i 1931 sagde, at statuetten mindede hende om hendes “Onkel Oscar” (et kælenavn, som blev brugt til hendes fætter Oscar Pierce).

Andre steder står, at den norsk-amerikanske Eleanor Lilleberg, Louis B. Mayers privatsekretær, sagde, da hun så statuetten første gang: “Den ligner kong Oscar II!”.

Uanset hvad, der er det rigtige, så fik statuetten officielt kælenavnet “Oscar” i 1939 af AMPAS.

Statuetten skal forblive privat

Siden 1950 havde hverken vinderne eller deres arvinger lov til at sælge deres statuetter, uden først at tilbyde dem til Akademiet for 1 US-dollar.

Hvis vinderen ikke går med på denne betingelse, beholder Akademiet statuetten.

Oscar-statuetter, som ikke har været underlagt denne lov, har været solgt ved auktioner og private forhandlinger for sekscifrede beløb.

Til salg på det åbne marked

Mens modtageren ejer Oscar-statuetten, er den i bund og grund ikke på det åbne marked.

Som det var med tilfældet med Michael Todds barnebarn, der forsøgte at sælge Todds Oscar-statuette, så er der mange, der ikke bryder sig om denne idé.

Da Todds barnebarn forsøgte at sælge Todds Oscar-statuette til en film-fan, vandt Akademiet en juridisk kamp og fik den overdraget.

Selv om salg og handel af Oscar-statuetter har været gennemført, så er der købere, der har returneret statuetterne til Akademiet, som har dem i sikker varetægt.

Danske film har vundet priser

Flere danske film har vundet internationale priser – og hele tre gange har en danske spillefilm hentet den største filmpris af dem alle – en Oscar.

Natten mellem søndag og mandag den 4. og 5. marts løber den 90. udgave af Oscar-uddelingen af stabelen.

Denne gang er der desværre ikke en dansk film med i kapløbet om at vinde en Oscar for bedste ikke-amerikanske film.

“Du forsvinder” var med i opløbet, men endte med at blive siet fra, inden nomineringerne blev offentliggjort.

Tre film har nået toppen

De tre danske spillefilm, som er blevet begavet med en Oscar, er disse:

“Hævnen” af Susanne Bier i 2011, Bille Augusts “Pelle Erobreren” i 1989 og “Babettes Gæstebud” af Gabriel Axel i 1988.

Det er den danske treenighed af film, der har vundet verdens fineste filmpris, Oscar-statuetten.

Endnu flere film har været nomineret i kategorien, der konkret hedder bedste ikke-engelsksprogede film.

Fra Balling til Rostrup

Det er Erik Ballings “Qivitoq” (1956), Astrid Henning-Jensens “Paw” (1959) og Bent Christensens 1962-film “Harry og kammertjeneren”.

Så gik der 26 år før næste nominering. Den tilfaldt Gabriel Axel, som altså vandt i 1988 – hvorefter Bille August gentog bedriften i 1989.

I 1990 kom endnu en nominering i hus. Den tredje i træk og den sjette ialt. Den tilfaldt Kaspar Rostrup for “Dansen med Regitze”.

Desværre vandt han ikke for en ellers fortryllende film med Ghita Nørby og Frits Helmuth i de bærende roller.

Susanne Bier nomineret to gange

Først i 2007 fandt en danske spillefilm atter vej til Oscar-festen – det var Susanne Biers “Efter brylluppet”.

Her vandt hun ikke – men det gjorde hun altså fire år senere med “Hævnen”.

Og i de senere år er nomineringer kommet i bunker.

I 2013 med Nikolaj Arcels “En kongelig affære”, i 2014 med Thomas Vinterbergs “Jagten”, i 2016 med Tobias Lindholms “Krigen” og i 2017 med Martin Zandvliets “Under Sandet”.

Ialt 12 nomineringer og tre gevinster.

Se Oscars egen hjemmeside her.

De mest vindende film:

  1. Titanic(1997) – 11 Oscars (ud af 14 nomineringer)
  2. Ben-Hur(1959) – 11 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  3. Ringenes Herre – Kongen vender tilbage(2003) – 11 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  4. West Side Story(1961) – 10 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  5. Den engelske patient(1996) – 9 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  6. Gigi(1958) – 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  7. Den sidste kejser(1987) – 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  8. Borte med blæsten(1939) – 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  9. Herfra til evigheden(1953) – 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  10. I storbyens havn(1954) – 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  11. My Fair Lady(1964) – 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  12. Gandhi(1982) – 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  13. Amadeus(1984) – 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  14. Cabaret(1972) – 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  15. Slumdog Millionaire(2008) – 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  16. Shakespeare in Love(1998) – 7 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  17. Danser med ulve(1990) – 7 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  18. Schindlers liste(1993) – 7 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  19. Mit Afrika(1985) – 7 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  20. Går du min vej?(1944) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  21. Lawrence af Arabien(1962) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  22. Patton(1970) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  23. Sidste stik(1973) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  24. Gravity(2013) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  25. De bedste år(1946) – 7 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  26. Broen over floden Kwai(1957) – 7 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  27. Alt om Eva(1950) – 6 Oscars (ud af 14 nomineringer)
  28. La La Land(2016) – 6 Oscars (ud af 14 nomineringer)
  29. Forrest Gump(1994) – 6 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  30. Chicago(2002) – 6 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  31. Miniver(1942) – 6 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  32. The Godfather Part II(1974) – 6 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  33. Star Wars Episode IV: Et nyt håb(1977) – 6 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  34. En plads i solen(1951) – 6 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  35. The Hurt Locker(2009) – 6 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  36. En Amerikaner i Paris(1951) – 6 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  37. Mand til alle tider(1966) – 6 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  38. Mary Poppins(1964) – 5 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  39. Hvem er bange for Virginia Woolf?(1966) – 5 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  40. Gladiator(2000) – 5 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  41. Oliver!(1968) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  42. Tid til kærtegn(1983) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  43. Saving Private Ryan(1998) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  44. The Aviator(2004) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  45. Hugo(2011) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  46. Grøn var min barndoms dal(1941) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  47. Wilson(1944) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  48. Nøglen under måtten(1960) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  49. The Sound of Music(1965) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  50. Doktor Zivago(1965) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  51. Braveheart (1995) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  52. The Artist (2011) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  53. Kongen og jeg (1956) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  54. Gøgereden (1975) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  55. Deer Hunter (1978) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  56. Kramer mod Kramer (1979) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  57. Jorden rundt i 80 dage (1956) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  58. The French Connection (1971) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  59. American Beauty (1999) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  60. I nattens hede (1967) – 5 Oscars (ud af 7 nomineringer)
  61. Ondskabens øjne (1991) – 5 Oscars (ud af 7 nomineringer)
  62. Illusionernes by (1952) – 5 Oscars (ud af 6 nomineringer)
  63. Det hændte en nat (1934) – 5 Oscars (ud af 5 nomineringer)
  64. Ringenes Herre – Eventyret om Ringen (2001) – 4 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  65. Sangen om Bernadette (1943) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  66. Omstigning til Paradis (1951) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  67. Kongens store tale (2010) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)

(Kilder: Oscar.go.com/Imdb.com/Wikipedia.org/Ritzau)

 

Powered by Labrador CMS