Ven af prins Andrew ramt af anklager

Milliardær med relationer til prins Andrew står anklaget for adskillige sexovergreb. Blandt andet voldtægt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Britiske prins Andrew er nu igen kommet i nogle mediers søgelys og på ny af  årsager, han garanteret gerne havde været foruden.

Artiklen fortsætter under videoen

Der er nemlig, som det var tilfældet i forbindelse med hans venskab med pædofilidømte og nu afdøde Jeffrey Epstein, tale om anklager om sexmisbrug.

Denne gang handler det om den canadiske milliardær og mode-mastodont, Peter Nygard, der af 46 kvinder er anklaget for seksuel misbrug, skriver Mirror. Mediet fortæller også, at der ifølge retsdokumenterne, der er indleveret i New York, blandt anklagerne er påstande om voldtægt.

Det fremgår også, at den anklagede ofte praler af sine forbindelser med højtprofilerede personer og det er i den forbindelse prins Andrew nævnes. For han tilhører vennekredsen.

Ifølge Mirror besøgte han for eksempel Peter Nygard sammen med sin eks-hustru, Sarah Ferguson, i milliardærens palæ på Bahamas tilbage i år 2000.

Anklagerne mod Peter Nygard er kommet frem, efter prinsen blev tvunget til at droppe alle sine royale pligter på grund af sit venskab med Jeffrey Epsein.

Peter Nygard har ikke selv kommenteret på sagen, men ifølge hans advokat nægter han alle anklager, som han betegner som falske og uden begrundelse.

Powered by Labrador CMS