Velproportioneret pornostjerne afviser affære med Donald Trump

Den iøjnefaldende amerikanske pornostjerne afviser i et tv-talkshow, at hun har haft en affære med den amerikanske præsident. Ifølge et amerikansk medie skulle det ellers være foregået tilbage i 2008.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske præsident Donald Trump er gift for tredje gang i sit liv.

Siden den 22. januar 2005 har han delt ægteseng med USA’s “first lady” Melania Trump.

Alligevel har det svirret med rygter om, at også har mere end bare samlet appetit uden for ægtesengen.

Pornostjerne afviser affære med Donald Trump

Pornostjernen Stormy Daniels skulle således – ifølge det amerikanske nyhedsmedie thedailybeast.com – ikke alene have haft en affære med Donald Trump.

Han skulle også have opfordret en af frøken Daniels’ kolleger til at deltage i herlighederne.

Kollegaen hedder Alana Evans – og hun har i detaljer berettet, hvorledes Donald Trump efter bedste evne forsøgte at overtale hende i en telefonsamtale.

Et forehavende, der tilsyneladende ikke lykkedes.

Blev betalt en million kroner for at tie

Alt dette skulle være foregået i 2006 – og faktisk har Alana Evans også bekræftet en sensationel historie i The Wall Street Journal.

Af den historie fremgår det nemlig, at en af Donald Trumps advokater har sørget for, at Stormy Daniels i oktober 2016 fik betalt 130.000 US-dollars for at tie om affæren.

Det svarer i runde tal til en million kroner.

Tirsdag den 30. januar stod pornostjernen med det borgerlige navn Stephanie Clifford frem i et Jimmy Kimmel-talkshow, hvor hun tog afstand til sagerne.

Det skriver flere amerikanske medier – heriblandt New York Post.

Det Hvide Hus afviser påstandene

Men efter udsendelsen står det imidlertid ikke fuldstændig klart, hvor vidt hun tog afstand til affæren – eller blot til aftalen.

Hvis formålet for den 39-årige pornostjernes deltagelse i talkshowet var at fjerne enhver tvivl, så lykkedes det langt fra.

Indtil nu har Det Hvide Hus hårdnakket afvist historien om, at Donald Trump skulle have haft en affære med pornostjernen på det angivne tidspunkt.

Dels var han relativt nygift med Melania Trump – dels netop var blevet far til parrets første og eneste barn sammen.

Trump har været gift tre gange

I 1977 giftede Trump sig med Ivana Zelničkova, senere Trump. Sammen fik de tre barn: Donald Jr. (1977), Ivanka (1981) og Eric (1984). Parret blev skilt i 1992.

I 1993 giftede Trump sig med Marla Maples, og sammen fik de et barn, Tiffany (1993). Maples og Trump blev skilt i 1999.

Den 26. april 2004 blev Trump forlovet med slovenske Melania Knauss (senere Trump), og de blev gift den 22. januar 2005 i Palm Beach i Florida. Til brylluppet var Bill og Hillary Clinton i øvrigt blandt gæsterne.

Senere samme år blev det offentliggjort, at Melania var gravid med Trumps femte barn, Barron William Trump, som blev født i marts 2006.

Kilde: Wikipedia/The White House

Powered by Labrador CMS