Vanvid: Så mange penge kan du vinde fredag

Weekendens lottotrækninger resulterede i fire nye millionærer. Én forhandler gjorde sig igen bemærket.

Ingen ramte plet i fredagens Eurojackpot trækning. Dermed er næste uges 1. præmiepulje på vanvittige 570 millioner kroner. Arkivfoto.
Ingen ramte plet i fredagens Eurojackpot trækning. Dermed er næste uges 1. præmiepulje på vanvittige 570 millioner kroner. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Med hele 488 millioner kroner i ugens Eurojackpotpulje blev der ventet med spænding på trækningen af vindertallene fredag aften. Men desværre. Der var ingen, der havde ramt de fem rigtige tal samt stjernetallene. Dermed når førstepræmiepuljen næste fredag op på gigantiske og vanvittige 570 millioner kroner, mens andenpræmiepuljen bliver på 44 millioner kroner.

En Eurojackpotspiller kunne nu alligevel glæde sig . Den heldige spiller, der havde købt sin kupon i Aarhus, havde nemlig fem rigtige, og det udløser en tredjepræmie på 1.027.407 kroner.

Lørdagens Lotto havde en førstepræmiepulje på seks millioner kroner og den tilfaldt en enkelt spiller, der havde ramt de syv rigtige. Den heldige vinder bliver medlem af en ganske eksklusiv klub, som nummer 3.369 i rækken af lottomillionærer.

Vinderen havde købt sin kupon hos en tilsyneladende “Lotto-venlig” forhandler i Sørnderborg, Petit Tobaksforretning, og det er ikke første gang, dette sted har formidlet en gylden kupon. Tilbage i 2016 vandt en spiller 12,5 millioner kroner i Vikinglotto på en kupon, der var købt i forretningen.

Desuden kan yderligere to spillere nu skrive millionær på visitkortet. De vandt nemlig hver en million kroner via Lotto millionærgarantien, der hver uge udtrækkes blandt alle de spillede rækker. Den ene har et plus abonnement og kommer fra Aarhus. Den har købt sin kupon i Søborg.

Ingen havde samtlige Jokertal, så den pulje er nu på 16 mio. kr. og kan vindes allerede på onsdag. Ugens førstepræmiepulje i Lotto er igen på 6 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS