Vandt halv milliard – kørte kvinde ihjel
I dag 31-årige Matt Topham er tiltalt for uagtsomt manddrab.
I 2012 blev dengang 23-årige englænder Matt Topham den hidtil yngste vinder af den store gevinst i lottospillet EuroMillions, da han kunne notere sig en gevinst på næsten en halv milliard danske kroner.
Nu er han tiltalt for uagtsomt manddrab. Det skriver Independent.
Artiklen fortsætter under videoen
Topham er tiltalt for at være skyldig i 75-årige Mary Jane Reglers død, da de juledag 2019 var involveret i en ulykke i North Cockerington i Lincolnshire. Reglers mand, Rodney, kom også alvorligt til skade i ulykken.
Matt Topham brugte en stor del af sin enorme lottogevinst på at opbygge en større flåde af luksusbiler – og det var da også en af disse han kørte i, da ulykken indtraf.
Topham kørte i en stor BMW, mens det ældre par kørte i en Ford Fiesta.
Kører ræs
Før sin store gevinst arbejdede Topham som maler og dekoratør i familiens firma.
Nu bruger han sin tid på at køre ræs i sine luksusbiler.
I oktober vandt han således løbet Donnington GT Cup Championship – i en af sine milliondyre Aston Martin-biler.
Han bor på et palæ i Lincolnshire, hvor han blandt andet har sin egen helikopter og hangar.
Sagen ventes afgjort i marts 2021.