Vågnede aldrig igen
Hendes død begrædes af familie, venner og fans.
Hun er blevet kaldt legende – nu er hun død.
Tony Award-vinderen, skuespilleren, danseren og koreografen Ann Reinking tog sine sidste dansetrin lørdag i Washington.
Hun blev 71 år gammel.
Det fortæller hendes svigerinde til Variety.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge en udtalelse fra familien var Ann Reinking på besøg hos sin bror i Washington. Her gik hun i seng, lagde sig til at sov – men vågnede aldrig igen.
“Verden og vores familie har mistet en fantastisk og smuk sjæl. Ann var familiens hjerte og festen i vores liv”, har familien udtalt.
Ann Reinking begyndte sin karriere i Seattle, hvorfra hun tog turen til Broadway i New York.
Hun er nok mest kendt for rollen som Roxie i opsætningen af “Chicago”.
Derudover spillede hun også med i blandt andet “Sweet Charity,” “Over Here!” og “Goodtime Charley”.
Det var en anden danser og koreograf, Christopher Dean, der på sin Facebookprofil annoncerede Reinkings død. Han er lærer for Reinkins niece.
“Lysene på Broadway er for altid blevet en smule mere dæmpet. Den gode nyhed er, at himlen nu har den verdens bedste koreograf”, skriver han blandt andet.
Hun efterlader sig sin mand Peter Talbert og sønnen Chris.
Reinkings død har allerede sat aftryk på de sociale medier, hvor hun hyldes af både fans og kolleger.
So grateful I got to see Ann Reinking dance in the revival of Chicago. One of the most mesmerizing people I’ve ever seen on stage. A singular genius. RIP. https://t.co/yqPPJV4ASX
— billy eichner (@billyeichner) December 15, 2020