Ups: Mary giver fotografer fingeren
Kronprinsessen kom i et uheldigt øjeblik til at vise den knap så flatterende finger frem.
Normalt er det en noget stivnakket affære, når det danske kongehus stiller op foran fotografernes linser.
Det forstår man måske godt, når man nu kan se, hvor galt det faktisk kan gå, når de kongelige er mere løsslupne.
Det australske medie News.com.au har nemlig fanget kronprinsesse Mary i et ret så uheldigt øjeblik.
Artiklen fortsætter under videoen
Under et omgang spontan knipsen har en fotograf nemlig fanget kronprinsessen i et moment, hvor hun tilsyneladende sender en hilsen afsted med den midterste finger.
Billedet kan ses hos News.com.au.
Ser man flere billeder fra fotosessionen vil man dog bemærke, at det nok er uden ond hensigt – resten af tiden er Mary nemlig optaget af at knipse, ganske som man normalt gør.
Tættere bånd til Sydkorea
Marys uheldige optrin skete under et besøg på Jongmo Children Theatre i Seoul, Sydkorea.
Kronprinsparret var i Sydkorea på officielt besøg, hvor parret i selskab med repræsentanter for danske virksomheder har forsøgt at styrke forbindelser mellem Danmark og netop Sydkorea.
Kendte.dk har været forbi mediebiblioteket og samlet ind til et lille album fra flere af de begivenheder, parret har nået at deltage i.
Besøget sluttede onsdag, hvor parret til slut markerede 60-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sydkorea.