Upassende billeder af hertuginde Meghan fjernet
En af hertugindes venner er venligst blevet anmodet af det britiske kongehus til at fjerne billeder af hertuginde Meghan på hendes Instagram.
Hertuginde Meghan har sammen med sin mand Instagram-profilen Sussex Royal, der har fået megen ros.
Men det er ikke alle billeder af hertuginden, som det britiske kongehus ønsker, skal florere på det sociale medie.
Artiklen fortsætter efter videoen
En af hertugindens veninder er blevet anmodet om at fjerne billeder af hertuginden, som hun havde lagt op på sin Instagram.
Det skriver Express.
Hertuginde med smykker på
Smykkedesigneren Jennifer Meyer, der er en god ven af hertuginde Meghan, kan have sat sit venskab over styr.
Hun har på sin Instagram lagt flere billeder af hertuginden op, hvor hun har båret smykker, som Jennifer Meyer har kreeret. Smykkedesigneren havde da også linket til sin egen hjemmeside ved alle billederne.
Hertuginden har nemlig haft Jennifer Meyer smykker på til mange royale arrangementer på det seneste blandt andet da hertuginde Meghan og prins Harry mødtes med Desmond Tutu i Sydafrika.
Anmodet om at fjerne billeder
De 12 billeder, som smykkedesigneren havde lagt op, skulle dog være fjernet fra det sociale medie.
Og det er sket efter anmodning fra det britiske kongehus, har en insider fortalt.
– Jennifer Meyer er blevet bedt om at fjerne billederne og fået fortalt, hvor skadeligt det kunne være for hertuginde Meghan og den kongelige familie, har den royale insider fortalt.
Flere royale eksperter mener, at hertuginden igen udvisker linjen mellem at være kendt og at være royal efter sådan en manøvre.