Under kritik: Hun laver ingenting
Prinsesse Madeleines tomme royale kalender vækker kritik i det svenske
Prinsesse Madeleine er en sjælden gæst i det svenske kongehus’ kalender over de royale medlemmers gøren og laden.
Ifølge en gennemgang af den royale kalender foretaget af bloggen UFO No More havde prinsesse Madeleine således kun seks officielle opgaver i hele 2020.
Artiklen fortsætter under videoen
Til sammenligning have kronprinsesse Victoria 115 dage med officielle opgaver.
Hoffet går til modangreb
I 2021 står Madeleines kalender endnu tom, og hoffet forklarer nu hvorfor.
Ifølge hoffets informationschef Margareta Thorgren skyldes det primært, at prinsesse Madeleine er meget investeret i sit hjerteprojekt World Childhood Foundation.
Og hendes opgaver her fremgår ikke nødvendigvis af den royale kalender, siger Margareta Thorgren til Svensk Dam.
– Når medlemmerne af kongehuset er på officielle opgaver, altså opgaver, som kongen giver, informerer vi om det i den kongelige kalender og på hoffets digitale kanaler, siger hun og fortsætter:
– Men mange arbejdsopgaver, for eksempel i fonde og foreninger, der ikke er officielle, men stadig vigtige, bliver ofte i stedet kommunikeret gennem fondenes egne kanaler og på prinsparret og prinsesse Madeleines egne sociale medier, siger Margareta Thorgren.
Den store beslutning
Udviklingen kan spores tilbage til 2019, hvor kong Carl Gustaf gennemførte en stor omorganisering af det svenske kongehus.
Her blev det besluttet, at prinsesse Madeleines og prins Carl Philips børn ikke længere er en del af kongehuset.
Børnene vil trods alt stadig være en del af den kongelige familie, men degraderingen omfattede altså officielle forpligtelser.
Beslutningen gælder alle børnenes til sammen fem børn, prins Alexander, prins Gabriel, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.
Siden da har prinsesse Madeleine udført langt færre officielle pligter, mens kronprinsparret er steget i graderne.