Udmattet tv-vært: – Jeg er sååå træt!
Tv-værtinden Sarah Grünewald og hendes mand får ikke lov til at sove ret længe for sønnen Luis.
Hele Danmark kunne sidste år følge med i, hvordan tv-værtinde Sarah Grünewalds gravide mave voksede fredag efter fredag i danseshowet “Vild med dans”.
Men siden hendes søn Luis kom til verden for otte måneder siden, har Sarah Grünewald ikke fået megen søvn.
Det fortæller den 32-årige tv-værtinde og model opslag på Instagram.
Grünewald i rødstribet pyjamas
Her har en udmattet Sarah Grünewald delt et billede af sig selv i rødstribet pyjamas med ordene:
– Jeg er sååå træt! Luis sover kun 2-3 timer ad gangen og har gjort det i små otte måneder.
Skøre hændelser
Tv-værtinden afslører, at den manglende søvn også har resulteret i nogle skøre hændelser for både hende og ægtemanden Rasmus Backhaus.
– Jeg har smurt håndcreme på min tandbørste, taget tøjet på vrangen og er ofte kørt en meget forkert vej til enten Netto eller arbejde. Rasmus var ved at give Luis en hundegodbid den anden dag og er også marcheret ind i vores nye klædeskab flere gange, lyder det fra Sarah Grünewald i opslaget.
Alligevel vil tv-værtinden naturligvis ikke bytte moderskabet for noget i verden.
– Men hvor er søvn også bare virkelig lækkert, ikke? afslutter hun spøgefuldt sit opslag.
Sarah Grünewald har flere gange vist sønnen frem siden hans fødsel i marts. Blandt andet har hun ærligt fortalt om sine bekymringer og tanker i forhold til, at Luis er født med dobbelt læbe- og ganespalte.
Læs Sarah Grünewalds Instagram-opslag her:
/ritzau/FOKUS