TV2-kendis gifter sig i Las Vegas

Jesper Zølck har endnu en gang sagt ja til sin svenske hustru og korrespondent-kollega Carina Bergfeldt.

Han har godt nok travlt med at dække det kommende amerikanske valg. Men dog ikke så travlt, han ikke kunne nå at blive gift. Med sin hustru. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Bryllupsklokkerne bimler atter for TV2-korrespondenten Jesper Zølck.

Han har nemlig gen-giftet sig med sin hustru og svenske korrespondent-kollega Carina Bergfeldt, som han oprindelig blev gift med sidste sommer.

Dette bryllup var dog en hel del mere utraditionelt end det første.

Parret sagde nemlig ja til hinanden foran en udklædt Elvis i “syndens by”, Las Vegas, i den amerikanske delstat Nevada.

Det afslører Jesper Zølck på sin Instagram-profil, hvor han har delt tre bryllupsbilleder fra den farvestrålende ceremoni.

Og noget tyder på, at Vegas-brylluppet var ret spontant.

På Instagram beskriver Jesper Zølck nemlig, at han, hustruen og parrets lille søn, Hamilton, egentlig var på vej til et helt andet arrangement i udkanten af byen, da bryllupsklokkerne pludselig bimlede igen.

– (…) pludselig tårnede Elvis op i al sin kliché af hvidt og pink og Las Vegas. Carinas øjne lyste og 20 timer senere: tredje gang tusind gange ja, nu med baby og en pink Cadillac, skriver Jesper Zølck til bryllupsbillederne på Instagram.

Det var også i USA, hvor de begge er udstationeret, at parrets første bryllup stod.

Og her var det ingen ringere end DR-journalisten Stephanie Surrugue, som forestod vielsen.

Hun er venner af parret, og i USA, som bliver kaldt for mulighedernes land, var det muligt få hende at blive certificeret til den store opgave.

Du kan se billederne HER.

Powered by Labrador CMS