TV-stjerne død

Hun blev 70 år gammel

JoAnna Cameron sagde farvel til TV-karrieren i 1980.
JoAnna Cameron sagde farvel til TV-karrieren i 1980.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske skuespillerinde Joanna Cameron er død, 70 år gammel. Det oplyser kollegaen Joanna Pang Atkins på Twitter

- Jeg er ked af at skulle fortælle jer, at Joanna Cameron "The Mighty Isis" er steget til himmels, skriver Joanna Pang Atkins. 

Joanna Cameron havde roller i flere TV-film og serier, men hun er nok bedst kendt for rollen som arkæologen Andrea Thomas, der kan forvandle sig til gudinden Isis. 

DC-skuespiller

Tegneserie-databasen CBR skriver, at Joanna Cameron blev født den 20. september 1951, og at hendes karriere som skuespillerinde begyndte i 1969. 

Hun havde blandt andet en rolle i krimiserien Columbo, og i 1975 og 1976 spillede hun Andrea Thomas/Isis i TV-serien Isis.

Isis blev vist i forlængelse af TV-serien Shazam!, om superhelten af samme navn, og Joanna Cameron spillede Isis i en række afsnit der også. 

Droppede skuespillet

The Independent skriver, at Joanna Cameron stoppede karrieren som skuespiller i 1980. Hun flyttede til Hawaii. 

Kollegaen Joanna Pang Atkins skriver på Twitter, at Joanna Cameron døde af et hjertetilfælde den 15. oktober. 

- Vi var sammen om den fantastiske oplevelse det var at lave "The Secrets of Isis." Må hun hvile i fred, skriver Joanna Pang Atkins.

Powered by Labrador CMS