TV 2-kok: Slikker stadig sårene

Gorm Wishweh fra ’Go’morgen Danmark’ gik sidste år konkurs med sin restaurantkæde, men kæmper videre

Udgivet Opdateret

Gennem 15 år har Gorm Wishweh formidlet opskrifter til seerne og uddelt smagsprøver til studieværterne i ’Go’ morgen Danmark’.

Formidler fisk og passion

– Det er en legeplads, hvor jeg får lov at lave en masse andre ting end italiensk mad. Her kan jeg formidle rigtig meget fisk, som er min store passion, og jeg håber, det virker inspirerende på seerne, sagde den 41-årige TV 2-kok til Kendte.dk ved Røde Kors-arrangement lørdag i ’Ragnarock’ Roskilde.

Konkurs og genopbygning

I dagligdagen giver Gorm Wishweh den gas i pizzakæden ’Gorm’s’, som han har stiftet. Men sidste år blev forretningen erklæret konkurs. Kort efter blev han reddet efter tiltrædelsen af et nyt partnerskab.

– Status er, at vi kører, men det er rigtigt hårdt at komme tilbage efter en konkurs. At genskabe tilliden til kunderne, men det kører, og det går fremad hver dag, afslørede Gorm, inden han fortsatte:

– Generelt er restaurationsbranchen en hård nød, og der er mange dygtige fagfolk. Vi blev knækket af pandemien og de lån, vi optog i den forbindelse, forklarede Gorm, der har formået at friske pizzaen op.

En ny dag

– Missionen om at gøre pizzaen til rigtig mad er lykkedes. Det handler om at udvikle hele tiden. Restaurationslivet står nemlig aldrig stille. Hver dag er en ny dag, og det har jeg det godt med, sagde pizzakongen.

Gorm Wishweh kæmper videre i kølvandet på konkursen med pizzakæden.
Powered by Labrador CMS