Trumps yngste datter forlovet

Tiffany Trump er muligvis lige nu den lykkeligste i hele Trump-klanen. Kæresten har været på knæ og hun har sagt ja

Offentliggjort Sidst opdateret

Tiffany Trump, 27 år gammel og yngste datter af afgående præsident Trump, er blevet forlovet. Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram, dagen inden hendes far forlader Det Hvide Hus og overlader nøglerne til sin efterfølger Joe Biden.

Se opslaget lidt længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Hendes kommende ægtemand er 23-årige Michael Boulos, der ifølge internationale medier er ud af en aldeles velhavende familie. Ifølge Vanity Fair står familien bag virksomheden Boulos Enterprises, et Nigeriansk baseret milliardforetagende, der blandt meget andet beskæftiger sig med motorcykler, detailhandel og også ejendomme.

Tiffany Trump er det eneste barn fra Donald Trumps ægteskab med Marla Maples, hans andet i øvrigt, og hun er vokset op hos sin mor i Californien.

Hun har studeret sociologi samt byplanlægning på University of Pennsylvania og blev færdiguddannet som jurist i maj 2020 fra Georgetown Law School ved  George Washington University.

Hun har også gjort sig som både model og sanger.

“Det har været en ære at fejre mange milepæle, historiske begivenheder og skabe minder med min familie her i Det Hvide Hus. Men intet er større end mit engagement med min forlovede Michael. Jeg føler migvelsignet og er spændt på det næste kapitel,” skiver hun i sit opslag på Instagram, som også indeholder et foto af parret.

Angiveligt taget indenfor murene i Det Hvide Hus.

Modsat sine søskende, har Tiffany Trump holdt lav profil i sin fars præsidentperiode. Hun trådte dog for en stund ind i det politiske rampelys, da hun indtog talerstolen ved det republikanske partikonvent i sommeren 2020.

Powered by Labrador CMS