Trump-ekspert slår alarm i ny bog

Efter nyligt hospitalsophold udkommer Mirco Reimer-Elster med 'Fra Supermagt til Shitshow'

Offentliggjort

Historiker og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster er aktuel med en ny bog om USA’s politiske forvandling gennem de seneste 50 år.

Udgivelsen kommer kort tid efter, at Reimer-Elster for nylig måtte en tur på hospitalet efter akutte smerter forårsaget af nyresten.

Han er siden kommet sig og har selv delt det dramatiske forløb i et selvironisk opslag på sociale medier.

Præget af mistillid

Mirco Reimer-Elster blev kørt af sted i ambulance efter nyresten-diagnose

Bogen 'Fra Supermagt til Shitshow' udkommer 28. januar på 'Forlaget 28B' og beskriver, hvordan USA har bevæget sig fra global supermagt til et dybt polariseret samfund præget af mistillid til institutioner og følelsesdrevet politik.

- Fortællingen om amerikansk politik bliver ofte for snæver og for personfikseret. Vi diskuterer valg, kandidater og skandaler, men overser de dybere forandringer i samfundet, siger Mirco Reimer-Elster i forbindelse med arbejdet med bogen.

Tab af tillid

I bogen peger han på, at Donald Trump ikke i sig selv forklarer USA’s nuværende tilstand. 

I stedet analyserer han de politiske, økonomiske og kulturelle forskydninger, der over årtier har banet vejen for udviklingen fra mediernes forandrede rolle til identitetspolitikkens voksende betydning og et gradvist tab af tillid til autoriteter.

Fra Supermagt til Shitshow henvender sig til læsere, der ønsker at forstå USA’s politiske krise i et historisk perspektiv – og hvorfor udviklingen også har konsekvenser langt uden for landets egne grænser.

Powered by Labrador CMS