Trommeslager død efter sygdom
Han blev 72 år gammel
Alan White, der er kendt som trommeslager i det banebrydende rockband Yes, er ikke længere i blandt os.
Trommeslageren døde nemlig torsdag i sit hjem i USA efter kort tids sygdom, skriver BBC.
I stor sorg
De resterende medlemmer af Yes er dybt ulykkelige over tabet af deres musikalske ven.
'Gennem hele sit liv og seks årtiers karriere var Alan mange ting for mange mennesker: Han var en certificeret rockstjerne for fans rundt om i verden, bandkammerat for nogle få udvalgte og en gentleman og ven for alle, der mødte ham, skriver Yes i et opslag på det sociale medie Instagram.
Arbejdede med store stjerner
Alan White er måske et navn, der ikke klinger hos alle.
Til gengæld kan man ikke tage fejl af hans beundringsværdige karriere. I løbet af karrieren nåede han at arbejde sammen med stjerner som John Lennon, George Harrison og Joe Cocker.
I 1972 sluttede Alan White sig til Yes, som han skulle have fejret 50-års jubilæum med i forbindelse med en stor turné i Storbritannien.
Men så langt nåede han altså ikke. Alan White blev 72 år gammel.