Trods modvind: Meghan imponerer dronningen

Trods voksende mave passer Meghan sine royale pligter. Det vækker anerkendelse fra højeste sted.

Offentliggjort Sidst opdateret

Alle der har båret et barn i maven kan skrive under på, at det besværliggør det meste en del.

Selv de mindste hverdagsaktiviteter kan synes uoverkommelige. Alligevel knokler hertuginde Meghan på med sine royale pligter.

Det går ikke ubemærket hen, skriver Vanity Fair.

Magasinet har talt med en central, royal kilde, der mener at vide, at dronning Elizabeth er meget imponeret over Meghans knokkelarbejde:

– Dronningen er forbløffet over hertugindens energi og udholdenhed taget i betragtning af, hvor langt hun er henne, siger kilden og fortsætter:

– For dronningen og hendes generation var kutymen, at man gemte bulen og satte fødderne op i det her stadie af graviditeten, men Meghan er ikke stoppet.

Dronningen roser kun meget sjældent sine familiemedlemmer i offentligheden, men der tales om, at der sagtens kunne vanke et takkebrev fra dronningens hånd.

Meghan forventes at føde sidst i april eller først i maj.

Powered by Labrador CMS