Tredobbelt Grammy-vinder død: En stor stemme er ikke mere
Den tredobbelte Grammy-vinder, jazzsangerinden Nancy Wilson, er død i en alder af 81 år.
Jazzsangerinden Nancy Wilson, hvis karriere har været i mere end 60 år, er død. Hun blev 81 år gammel.
Det skriver en lang række amerikanske medier, heriblandt New York Times. Sangerinden blev i løbet af sin lange karriere hædret med en Grammy intet mindre end tre gange.
Hun døde efter længere tids sygdom.
Udover at være en mageløs sanger, vil Nancy Wilson også blive husket for sin indsats som borgerrettighedsforkæmper i USA. Hun var blandt deltagerne i de store protester for sortes rettigheder i Selma, USA, i 1965. For sin indsats for sortes rettigheder modtog hun i 1993 en pris fra Martin Luther King centret i USA.
– Som kunstner dengang medførte det store karrieremæssige riscici at indtage den slags politiske standpunkter, har hun siden sagt om sin indsats.
Hendes tre Grammyer kom i hus med 43 års mellemrum. I 1965 vandt hun for bedste Rhythm & Blues sang med “How Glad I Am”, mens hun i 2005 og 2007 blev hædret med prisen for bedste jazz-vokal album for henholdsvis “R.S.V.P. (Rare Songs, Very Personal)” og “Turned to Blue”.