Topadvokat skuddræbt i lejlighed

Politiet i Oslo vil ikke udtale sig om, hvordan den anholdte forholder sig til skyldsspørgsmålet

Politiet har afspærret et området, hvor advokaten blev dræbt. Foto: Ole Berg-Rusten / NTB
Politiet har afspærret et området, hvor advokaten blev dræbt. Foto: Ole Berg-Rusten / NTB
Udgivet Opdateret

Se billeder i galleriet ovenfor

Mandag aften blev den højtprofilerede norske advokat Tor Kjærsvik skuddræbt i sit hjem på Røa i Oslo. Politiet har nu anholdt og sigtet en 30-årig mand for drabet, skriver VG.no.

– Den sigtede og den afdøde er i nær relation, fortæller siger sektionsleder ved Oslo Polit, Anne Alræk Solem, til mediet.

Gerningsmanden meldte angiveligt sig selv og blev anholdt i nærheden af gerningsstedet.

Ifølge VG.dk var der flere til stede i lejligheden, da skuddene faldt.

Tor Kjærsvik blev 70 år.

Kendt advokat

Kjærsvik var kendt for sin rolle som forsvarsadvokat i flere store sager. Han forsvarede blandt andet Kristin Kirkemo, som var tiltalt i den spektakulære sag om trippeldrabet på Orderud gård, som fandt sted i 1999. Her blev tre personer dræbt, hvor motivet var ejerskabet over gården. Dette var blot én af flere sager, som fik stor medieomtale, hvor han var forsvarer.

Med sine 70 år havde Kjærsvik besluttet sig for at trappe arbejdet ned. Allerede onsdag var der planlagt et retsmøde ved Tingretten i Oslo, hvor han skulle fungere som forsvarsadvokat.

Han blev uddannet jurist i 1978, hvorefter han fik arbejde som politifuldmægtig i Romerike politidistrikt.

Oslo Politi vil ikke kommentere, om den anholdte erkender sig skyldig og heller ikke hvad motivet bag drabet er.

Se alle billederne i galleriet over artiklen

 

Powered by Labrador CMS