Tillykke til tysk greve fra den danske kongefamilie
Grev Richard, der lørdag den 14. september fylder 20 år, er en flittig gæst til de sommerlige komsammener i kongefamilien ved Gråsten Slot.
Han er barnebarn til prinsesse Benedikte og dermed oldebarn af kong Frederik 9.
Men med en opvækst i Tyskland er grev Richard ikke rigtig kendt i offentligheden herhjemme.
Greven, der lørdag den 14. september fylder 20 år, er søn af prinsesse Alexandra og hendes tidligere mand, grev Jefferson.
Det er fra sidstnævnte, Richard har arvet sine efternavne – en del af hans fulde navn: Friedrich Richard Oscar Jefferson greve af Pfeil og Klein-Ellguth.
Fra den tyske base har han været flittig gæst til komsammener i kongefamilien ved Gråsten Slot tæt på grænsen.
Trods den direkte blodlinje til den tidligere konge er grev Richard dog ikke en del af den danske tronfølge. Hans mor og moster Nathalie mistede retten, da de ikke boede i Danmark i deres skoleår.