Tilbyder grotesk sum for deres selskab

Amerikansk firma påstår, de arbejder kommercielt sammen med Meghan og Harry. Kongehuset nægter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske profilerings-virksomhed Sheeraz Inc., der blandt andet har navne som Justin Beiber, Paris Hilton og Kim Kardashian i kundekartoteket, påstår de håndterer kommercielle tilbud til prins Harry og hertuginde Meghan.

Artiklen fortsætter under videoen

Virksomheden har angiveligt opfordret globale klienter til at lade kommercielle tilbud til parret gå via dem, og forklaret, at disse så vil blive videregivet til repræsentanter for Harry og Meghan. Det skriver Daily Mail.

Mediet nævner også, at det britiske kongehus nægter, at der er et samarbejde parterne imellem men også, at Sheeraz Inc. bringer nyheden om samarbejdet på Instagram.

“Sheeraz, Inc modtager og godkender nu anmodninger vedrørende prins Harry og Meghan Markle. Sheeraz, Inc. klienter fra Mellemøsten, Indien, USA og Asien, kan sende tilbud til os”, fremgår det blandt andet af opslaget.

Svenske Expressen skriver, at Sheeraz Inc. allerede har modtaget et ganske lukrativt tilbud til parret. Ifølge mediet skulle en klient være villig til at betale to millioner dollars – det svarer til godt 13,5 millioner kroner – såfremt Meghan og Harry vil møde ham i Dubai i maj måned under den muslimske højtid ‘Eid al-Fitr’.

Her skal de deltage i en ‘meet-and-greet’ arrangement og efterfølgende være æresgæster ved en VIP-middag med 50 deltagere.

Powered by Labrador CMS