Tidligere førstedame roser Meghan til skyerne

USAs tidligere førstedame og demokratiske præsidentkandidat siger, hun er inspireret af hertuginde Meghan.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om hertuginden af Sussex ind imellem har været lidt i modvind i de britiske medier i den seneste tid, har hun stadig masser af fans. Ikke blot i Storbritannien, men også i sit hjemland, USA.

Blandt disse er den tidligere førstedame og præsidentkandidat, Hillary Clinton. Det har hun afsløret i et opslag på Instagram, skriver flere medier. Blandt dem Harpers Bazaar.

“Jeg er så inspireret af, hvordan Meghan Markle – den ene halvdel af @ sussexroyal – repræsenterer USA i England og på verdensscenen. Meghans nye projekt: Hjælp til @SmartWorksCharity udstyrer kvinder, der har været ude af arbejdsstyrken med det, de har brug for, for at føle sig trygge i jobsamtale og så videre. Evnen til at tjene deres egen løn er et nøgleelement i kvinders økonomiske, sociale og kulturelle lighed, og det kan starte med et smart sæt tøj”, skriver Hillary Clinton.

Artiklen fortsætter under videoen

Ideen med Smart Works er at hjælpe dårligt stillede eller arbejdsløse kvinder, der prøver at komme ind på arbejdsmarkedet. Ved at tilbyde gratis coaching og passende tøj håber Meghan at kunne give kvinder værktøjer og selvtillid til at møde udfordringer som en jobsamtale.

Dette er ikke første gang, Meghan og Hillary Clinton nævnes i sammenhæng. For eksempel kom det i marts måned i år frem, at prins Harry og hertuginden havde ansat Clintons tidligere kampagne-rådgiver Sara Latham som deres kommunikationschef.

Powered by Labrador CMS