Tidligere borgmester: – Prinsen var åbenhjertig og havde humor

I Gråsten vil de savne prins Henrik cykle gennem byen og hans frimodige og lette omgang med byens borgere, fortæller tidligere borgmester.

I Gråsten vil de savne prins Henrik. Foto: Jens Büttner/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kongelige families sommerophold i Gråsten har gjort stort indtryk på byens borgere, skriver TV Syd.

Prins Henriks tilstedeværelse i sommerugerne vil blive savnet, fortæller tidligere borgmester Bendt Olesen til tv-stationen.

Prinsen cyklede gennem byen

Især var byens borgere glade for prinsen, når han kom cyklende gennem byen.

– Han talte med folk. Og jeg mødte ham ofte. Han mødtes ofte med folk i byen, hvor han spillede tennis og bridge med folk fra byen. Han var en åbenhjertig person og han var hyggelig. Og så havde han humor. Han var en person, man kom til at holde af, siger den tidligere borgmester i Gråsten Bendt Olesen til TV Syd.

Gråsten nyder også godt af prinsens store kunstinteresse.

– Vi har fået en af hans skulpturer. Den er helt særlig, fordi det er en skakbrik, der er blevet forstørret. Den stammer fra skakspillet, som kronprinsen fik til sin 18-åriges fødselsdag. Der har vi fået ‘dronningen’ til Gråsten, og det er vi utroligt stolte af, siger Bendt Olesen.

Se videoen fra TV Syd nedenunder…

Kilde: TV Syd.

Powered by Labrador CMS