Thorkild Thyrrings hårdt ramt

Den tidligere racerkører fik en blodprop

Offentliggjort Sidst opdateret

Thorkild Thyrrings liv har taget en voldsom drejning.  

Den tidligere racerkører har i løbet af sin karriere kørt stærkt, men nu er han bundet til en kørestol. 

For mindre end to måneder siden blev 75-årige Thorkild Thyrring nemlig ramt af en blodprop. 

Det skriver SE og HØR

Ifølge mediets oplysninger er Thyrring i dag delvist lammet i den ene side af kroppen. 

Flyttet på plejehjem

Efter den tidligere racerkører blev ramt af blodproppen, er han flyttet ind på et plejehjem på Frederiksberg.

På plejehjemmet er der plads til flere end 120 beboere, der har adgang til egen café, ligesom der er fast tilbud om fysio- og ergoterapi.

Thorkild Thyrring, der debuterede som racerkører i 1960'erne, har deltaget ni gange i 24 Timers-løbet Le Mans. Og han var den første dansker, der placerede sig i top-10. 

Desuden har Thyrring vundet Danmarks Grand Prix ni gange samt en række åbne, internationale mesterskaber.

Thorkild Thyrring er delvist lammet i den ene side af kroppen og sidder i kørestol efter en blodprop.
Thorkild Thyrring er delvist lammet i den ene side af kroppen og sidder i kørestol efter en blodprop.
Powered by Labrador CMS