Tennisstjerne afslører måske kønnet på Meghans baby
Serena williams er måske kommet til at røbe kønnet på meghans baby
Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams har i flere år været en nær vendinde af Meghan Markle og får ofte stillet spørgsmål omkring hertugindens graviditet.
I et interview med E! News blev Serena Williams spurgt, om hun tror Meghan bliver en god mor og svaret efterlod ingen tvivl.
– Hun bliver den bedste, helt sikkert, lød svaret fra Serena Williams, der også kom med råd, hun ville give til alle nye mødre.
– Forvent ikke at være perfekt og accepter, at du kommer til at lave fejl, sagde tennisstjernen, der selv er mor til et år gamle Olympia Ohanian.
Det var i forbindelse med snakken om venindens graviditet, Serena Williams muligvis røbede, at Meghan måske får en lille pige, skriver Harpers Bazaar.
– Meghan fortalte mig på et tidspunkt om nogle af de ting hun tror, barnet og graviditeten kommer til at gøre og betyde – også for figuren. Så kiggede jeg direkte på hende og sagde:” Nej, det vil hun ikke”. Det var som om Meghan havde brug for at tale og få nogle tips. Fordi hun har så store forventninger, sagde Serena Williams.
Williams kom altså til at omtale venindens kommende barn som “hun” og det har selvfølgelig fået royale fans op på mærkerne. For kan det betyde, at Meghan rent faktisk venter en baby-pige?
Det står dog lidt i kontrast til den kendsgerning, at mange af de gæster, der var med til Meghans New York baby shower, medbragte gaver indpakket i blåt papir og med blå bånd. Og uanset om dette var var på grund af barnets køn eller ej, så er gætterierne nu for alvor i gang.