Taler ud om covid-19 chok
Dronning Silvia blev hårdt ramt, da det kom frem, hendes søn og gravide svigerdatter var ramt af corona-smitte.
Det var i slutningen af november, det kom frem, at svenske prins Carl Philip og hans hustru, prinsesse Sofia, begge var blev smittet med corona-virus. Parret havde på det tidspunkt overbragt familien den glædelige nyhed, at de venter barn nummer tre.
Artiklen fortsætter under videoen
Derfor virkede meddelelsen om, at parret var blevet smittet, om muligt endnu mere chokerende på den nærmeste familie. Ikke mindst dronning Silvia. Det fortæller hun selv ifølge Svensk Damtidning i et interview i udsendelsen ‘Kungahuset 2020’ på TV4.
“Det var naturligvis et stort chok. De har også små børn og et oplagt spørgsmål var selvfølgelig: ”Hvordan har de det? Hvorfor blev de syge?,” siger dronningen i interviewet og fortsætter:
“Vi havde virkelig gjort alt. Vi har forsøgt at være forsigtige og alle er testet. Alligevel blev de syge. Hvad er der sket? Vi ved det stadig ikke og det er svært at finde ud af.”
Svensk Damtidning skriver også, at hele kongefamilien i slutningen af november deltog i begravelsen af Walther Sommerlaths. Men også, at alt ved begravelsen var arrangeret med tanke på sikkerheden for alle, og at samtlige restriktioner blev respekteret og overholdt.
Det fremgår også, at de, der deltog ved begivenheden alle er blevet testet og konstateret negative. Man kan således ikke fastslå, at det var her, prinsen og prinsessen blev udsat for smitten.
På tidspunktet for interviewet havde prinsen og prinsessen stadig nogle forkølelsessymptomer, men de har ikke på noget tidspunkt været alvorligt ramt af sygdommen og er i dag erklæret smittefri.