Taler dagligt med børnene om sygdom
For prins William er det vigtigt, at børnene kender til covid-19 pandemien og dens alvorlige konsekvenser
For hertugen og hertuginden af Cambridge er det af stor betydning, at deres tre børn kender til covid-19 pandemien og de konsekvenser, den har. Det fortalte prins William under et virtuelt møde med repræsentanter fra det nationale, britiske sundhedsvæsen lørdag den 9. januar.
Han har efterfølgende valgt at dele en video fra mødet med offentligheden via Instagram.
Se opslaget lidt længere ned i artiklen.
Artiklen fortsætter under videoen
“Catherine og jeg taler med børnene om jer hver dag, så vi sikrer, at de forstår alle de ofre, I bringer. I skal have stor tak for alt det hårde arbejde, de søvnløse nætter, manglen på søvn, angsten, udmattelsen og alt det I laver. Vi er så taknemmelige. Held og lykke – vi tænker på jer,” siger han blandt andet under mødet.
Vis dette opslag på Instagram
I opslaget benytter prinsen da også lejligheden til at uddele ros til medarbejderne for deres fortsatte indsats og fremhæver samtidig nødvendigheden af, at yde psykologisk støtte til dem i denne så udfordrende tid.
“Det er alt afgørende og er da også blevet omfavnet af Homerton University Hospital NHS Foundation Trust,” skriver han.
Der er tale om en fond, som hertugen og hertuginden begge accepterede at blive protektorer for i december 2020, og som nu har sørget for blandt andet etablering af både pause- og hvilefaciliteter til de hårdt prøvede sundhedsmedarbejdere på Homerton University Hospital.