Tager nyt skridt i forholdet

Amalie Dollerup og manden kan nu kalde sig husejere

Udgivet Opdateret

'Badehotellet'-stjernen Amalie Dollerup og hendes mand, skuespilleren Andreas Jebro, har på det seneste "haft meget at se til på hjemmefronten".

Skuespillerparret er nemlig flyttet i hus sammen med deres tre år gamle søn August for et par uger siden.

Amalie Dollerup har delt den glade nyhed på Instagram.

"Andreas og jeg har gjort noget, vi længe har villet... Vi har nemlig købt et hus!!" jubler hun og fortæller videre: 

"Det er for vildt og meget stort for os. At komme fra femte sal (uden elevator) og helt ned på jorden er i sig selv helt fantastisk!"

Flyttet til barndomsbyen

Familien er flyttet fra deres lejlighed på Amager og ind i et 142 kvadratmeter stort hus i Virum, som er Amalie Dollerups barndomsby.

"Vi er glade og trætte, for hold da op, hvor er der mange nye ting hele tiden at skulle forholde sig til. Men det skal nok blive rigtig godt, når vi kommer mere og mere på plads," lyder det fra skuespilleren. 

Parret har angiveligt betalt 9.225.000 kroner for deres nye hjem, som de overtog 1. maj 2022, ifølge SE og HØR

Skuespillerparret er rykket fra femte sal og helt ned på jorden.
Skuespillerparret er rykket fra femte sal og helt ned på jorden.
Powered by Labrador CMS