Syg prinsgemal blev fløjet hjem af dansk rigmand
Prins Henrik fløj med et Danfoss-fly, da han søndag den 28. januar blev bragt hjem fra Egypten. Det skriver mediet check-in.dk. Danfoss' indehaver, Jørgen Mads Clausen, har i mange år været nær ven med prinsen.
Det skal angiveligt have været et fly ejet af Danfoss, som søndag den 28. januar fløj prins Henrik fra Sharm el-Sheikh i Egypten til København.
Det skriver mediet check-in.dk. Altså at prins Henrik fløj med et Danfoss-fly.
Søndag aften oplyste kongehuset i en pressemeddelelse, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet.
Indlæggelsen er sket i forlængelse af sygdom, der skulle være opstået i Egypten.
Gennemgår flere undersøgelser
De kommende dage vil den 83-årige prins gennemgå en række undersøgelser.
Flyet, som ifølge check-in.com har fløjet prinsen til Danmark, er af typen Dassault Falcon 8X med rutenummer 6I2349.
Ifølge flightradar24.com lettede jetflyet fra Sønderborg Lufthavn lørdag eftermiddag.
Den fem timer og ni minutter lange flyvetur fra Egypten til Danmark fandt sted søndag eftermiddag.
Hjemturen tog fire timer
Flyttet lettede fra Sharm el-Sheikh klokken 13.31 og landede i København 17.40.
Kongehuset vil ikke be- eller afkræfte oplysningerne om, at prinsen skulle være blevet fløjet hjem i Danfoss-flyet.
Fra presseafdelingen lyder det, at man ikke for nuværende har yderligere kommentarer, end det der blev sendt ud i pressemeddelelsen søndag.
Ritzau forsøger at på oplysningerne bekræftet hos Danfoss.
Royal relation til Danfoss
Flyet er opført med Danfoss A/S som ejer, skriver check-in.dk.
Den danske industrikoncerns bestyrelsesformand og medejer Jørgen Mads Clausen har igennem mange år været en nær ven af kongehuset.
Falcon-flyet er indrettet med plads til 14 siddende passagerer. Derudover kan det også laves til en udgave med plads til syv personer i komfortable senge.
Flyet er desuden udstyret med satellittelefon, wi-fi og forskellig elektronisk udstyr.
Ikke en billig flyvetur
Det er i øvrigt ikke noget billigt fly.
Ifølge den amerikanske producents hjemmeside koster et eksemplar 57,5 millioner US-dollars.
Det svarer i runde tal til 350 millioner kroner.
En enkeltbillet fra Egypten til København kostede mandag den 29. januar 2018 i omegnen af 1000 kroner.
Kilder: Ritzau/Dassault.com/Momondo/Wikipedia