Svæver på en lyserød sky med kæresten

’Matador’-skuespillerens enke, Inge Juul Hansen, viste forholdet frem

Offentliggjort Sidst opdateret

Da Inge Juul Hansen mistede sin elskede mand, skuespilleren Holger Juul Hansen i 2013, lå det ikke i kortene, at hun skulle finde en kærligheden på ny.

Men under sine jævnlige besøg ved ’Matador’-skuespillerens gravsted på Bispebjerg Kirkegård udviklede hun et tæt venskab med kirkegårdsgraveren Erik Rathsach.

Kærligheden kom til at blomstre i bedste 'Hotel Romantik'-stil.

Inge Juul Hansen

16 år yngre kæreste

Siden 2022 har de dannet par, og den stadig aktive danselærer ankom for nylig hånd i hånd med sin 16 år yngre kæreste foran den lyserøde fotovæg og løberen ved premieren på 'Fame the Musical' i Falkonersalen for nylig.

- Jeg har det godt og underviser på fulde drøn hos Silas Holst. Så ja, det går godt. Og ja, vi har det også godt, sagde den 80-årige tidligere balletdanser til Kendte.dk.

Holger ønskede det

Inge Juul Hansen har tidligere fortalt om kærligheden efter mandens død.

- Det var det, Holger ønskede for mig. Han ville have, at jeg skulle fortsætte i livet, være lykkelig og glad. Det ved jeg, han ville have ønsket. Holger er stadig i mit hjerte, men det er bare et andet liv nu, forklarede hun til Kendte.dk for et par år siden.

Inge Juul Hansen med kæresten Erik Rathsach
Powered by Labrador CMS