Sundhedspersonale får kongelig hyldest

Gaven er svær at overse, hvis man besøger Buckingham Palace for tiden.

Blomsterarrangementerne er en del af en større hyldest af NHS. Foto: Scanpix/Henry Nicholls
Offentliggjort Sidst opdateret

England kæmper, som så mange andre lande i verden, fortsat med coronavirus covid-19, blandt dem, der går forrest i kampen mod sygdommen, er landets sundhedssystem, kendt som NHS.

Det er bestemt ikke gået det britiske kongehus’ næse forbi, at landets NHS-ansatte for tiden arbejder meget hårdt for landets befolkning, og nu er der så blevet afsløret en helt særlig hyldest til landets sundhedspersonale.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Daily Mail skriver, at hyldesten er to ni meter lange blomsterarrangementer, hvorpå man kan læse NHS skrevet i blomsterne.

Blomsterne er plantet ud i St James’s Park ved Buckingham Palace, og NHS er skrevet med 1500 blomster, mens baggrunden består af 21.000 planter.

En sjælden hyldest

Ifølge Daily Mail er det ikke ligefrem hverdagskost, at der bliver lavet om på beplantningen af området, hyldesten er at finde.

Avisen har talt med parkbestyrer Mark Wasilewski, der fortæller, at det man skal helt tilbage til Den Første Verdenskrig for at finde en lignende ændring af det, der er plantet ud i parken.

Hyldesten er blot én af flere tiltag, der foretages i England for at takke landets sundhedspersonale for indsatsen.

NHS har 72-års jubilæum den 5. juli, og det er i weekenden meningen, at NHS skal hyldes, samtidig med at dem, der er døde af coronavirus covid-19, bliver mindet.

Powered by Labrador CMS