Stort tillykke: Teenage-tronarving fylder år

Prinsesse Catharina-Amalia af Holland elsker ridning og sang, og lørdag kan der sættes 16 lys i kagen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag er en stor dag for prinsesse Catharina-Amalia af Holland. Hun fylder nemlig 16 år.

Fyrstinden af Oranien, som er noget prinsesse Catharina-Amalia af Holland også kan kalde sig, er datter af Kong Willem-Alexander og dronning Máxima.

Titlen har hun haft siden hendes far blev konge i 2013. Hun er samtidig arving til tronen i Holland, og titlen kun kan bæres af tronarvingen, skriver det hollandske kongehus på sin officielle hjemmeside.

Når hendes far engang abdicerer eller går bort, træder prinsesse Catharina-Amalia ind i en fornem klub af dronninger af Holland.

For seks år siden abdicerede hendes farmor, dronning Beatrix. Dronning Beatrix’ mor, dronning Juliana, regerede før hende, og hun tiltrådte selv embedet efter en dronning – nemlig dronning Wilhelmina, der sad på tronen i 57 år.

Mange interesser

Men selv om prinsesse Catharina-Amalia en dag skal være dronning, lever hun et liv, der er fyldt med hendes forskellige interesser.

I 2019 var hun blandt andet på besøg hos det hollandske kvindelandshold i fodbold, da der skulle spilles VM-finale i Frankrig. Det blev desværre for prinsessen en finale, som hendes land tabte til USA.

Artiklen fortsætter under videoen

Ud over at bakke op om landsholdet nyder prinsessen ifølge det hollandske kongehus’ hjemmeside også at ride, synge og spille klaver i fritiden.

Hun bor sammen med sine forældre og søstrene prinsesse Alexia og prinsesse Ariane på Huis ten Bosch-paladset i Haag.

Powered by Labrador CMS