Stort galleri: Se årets bedste royale billeder
Året er næsten omme. Det giver anledning til at se tilbage på nogle af de fineste royale stunder.
2019 lakker mod enden.
I den danske kongehus kan familiemedlemmerne se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år, der har rummet store sensationer, en udenlandsk flytning men også tragedier.
Artiklen fortsætter efter videoen
Ovenfor i galleriet kan du se nogle af de royale stunder, som vi husker bedst i 2019.
De store øjeblikke
For den danske kongefamilie har 2019 været fuld af store øjeblikke.
Ét af dem var da kronprinsfamilien overværede VM i herrehåndbold i Herning, hvor Danmark vandt guld. Særligt lod vi mærke til, at prinsesse Isabella virker ligeså begejstret for sport som sin far, da de sammen heppede på holdet fra lægterne.
Noget andet der blev fejret i 2019 var to særlige fødseldage. Prinsesse Benedikte blev nemlig 75, og det blev fejret ved en fin middag, som dronning Margrethe var vært ved.
Ligeledes rundede prins Joachim et skarpt hjørne, da han i juni fyldte 50. Det var også dronningen, der inviterede på middag, da den særlige anledning skulle fejres.
Fejrede Dannebrog
Traditionen tro drog Dronning Margrethe ud på Sommertogt i Kongeskibet Dannebrog over sommeren. Sommertogtet tog hende blandt andet til Køge og Nyborg Kommune.
Generelt har dronningen beskæftiget sig meget med Dannebrog i år, da landets flag kunne fejre 800 år. En begivenhed som dronningen særligt fejrede.
Men Dannebrog eller bare Danmark var velrepræsenteret ude i verden i 2019, hvor dronningen blandt andet besøgte Argentina, mens kronprinsparret senere på året besøgte Sydkorea.