Storhertug Jean af Luxembourg er død.
Tidligere storhertug Jean af Luxembourg er stillet sovet ind. Det meddeler hans søn tirsdag morgen.
Storhertug Henri af Luxembourg har tirsdag morgen oplyst, at hans far, Jean, er gået bort. Af meldingen fremgår, at den tidligere storhertug sov stille ind omgivet af familien. Han blev 98 år. Det skriver Delano.
Mediet fortæller også, at Jean i forrige uge blev indlagt på sygehuset med en lungeinfektion. Desuden, at tilstanden forværrede sig hen over påsken.
Jean tog over som storhertug af Luxembourg i 1964, da hans mor, storhertuginde Charlotte, abdicerede. Han sad på tronen frem til år 2000, hvor han selv valgte at abdicere til fordel for sin søn, storhertug Henri.
Den tidligere storhertug blev i 1953 gift med prinsesse Joséphine-Charlotte, der var datter Leopold den 3. af Belgien og dronning Astrid. Prinsessen døde i 2005. Parret fik fire børn.
Han har ved flere lejligheder deltaget ved arrangementer i det danske kongehus. Blandt andet da prins Henrik fyldte 60 år i 1994. Han og hustruen var også med, da dronning Ingrid blev begravet i 2000.