Stor skuespiller død af kræft

Han var kendt fra både film og TV-serier.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespiller, forfatter og instruktør Joseph Bologna er død. Det skriver Variety.

Joseph Bologna er nok mest kendt for sin rolle i “My Favorite Year” (Det var tider) fra 1982.

Han døde søndag morgen af kræft på et hospital i Californien.

Aktiv i serier

Blandt de mest kende film, hvori han optrådte som skuespiller er “Big Daddy” og “The Woman in Red”.

Derudover var han meget aktiv i serie-genren.

Her kan blandt andet nævnes “L. A. Law”, “The Nanny”, “Caroline in The City”, “According to Jim” og “CSI”.

Derudover kan man også høre skuespillerens stemme i “Ice Age – The Meltdown”.

Bryllupsdag få dage før sin død

Joseph Bologna var gift med skuespilleren Renée Taylor, der også har flere større roller på sit CV.

– Han havde et smukt liv og en smuk død, siger Renée Taylor, der sammen med sin mand kunne fejre deres 52-års bryllupsdag få dage før kræften tog livet af ham.

Joseph Bologna blev 82 år gammel.

I galleriet over artiklen kan du se nogle af de andre store, vi har mistet i 2017.

Powered by Labrador CMS