Stor dansk musiker død
Den legendariske danske bluesguitarist L.P. Simonsen er død, 67 år gammel.
L.P. Simonsen spillede sammen med alle de store inden for det danske bluesmiljø – mest i sit eget band LP’s Blues Band.
Nu er han død, 67 år gammel. Det sker efter et længere forløb med kræft og prostataproblemer, skriver Bluesnews.dk.
Blueshjemmesiden kalder ham i samme åndedrag for en levende legende, trods det, at han blev en stjerne.
“Nogen stjerne blev han aldrig, for han var ikke den, der gjorde reklame for sig selv på nogen måde. Imidlertid nød han stor respekt i blueskredse, men selv i blues-cirkler var der mange, der ikke kendte L. P. Simonsen, måske fordi han var beskedenheden selv,” skriver Bluesnews.dk.
L.P. Simonsen både sang, spillede guitar og skrev sange.
L.P. Simonsen bisættes torsdag den 28. februar klokken 13 fra Frihavnskirken på Østerbro i København.