Stor ændring i TV2s X Factor
Rygterne svirrer allerede nu om, hvem der skal være dommer i TV2s X Factor.
Når denne sæson af X Factor er slut, er det populære program rullet over tv-skærmen fra Danmarks Radio (DR).
Men i 2019 fortsætter X Factor på TV2, der har købt rettighederne til programmet.
Allerede nu svirrer rygterne om, hvem der skal være dommere, når TV2 for første gang sender X Factor.
Det kan blive til mindst ét nyt ansigt i dommertrioen, vurderer spilleselskabet Nordicbet.
Christopher kan blive dommer
Ifølge Nordicbets odds er hele Danmarks kæledægge Christopher blandt de tre største favoritter, til at blive ny X Factor-dommer.
Christopher giver i skrivende stund 5,50 gange pengene igen, hvis han sætter sig i næste sæsons dommerstol.
De to største favoritter er de nuværende dommere Thomas Blachman og Remee i odds 2,50 og 4. Blandt langskuddene finder man blandt andre de to medlemmer af Nik og Jay i odds 30.
– Dommerne er i høj grad blevet en mere afgørende faktor for programmets succes end deltagernes talent. Og her vil Christopher med sin brede appel være et scoop for TV2. Der er næppe andre, der både kan lokke det unge publikum til skærmen, og på samme tid gøre knæene bløde hos enhver svigermor i kongeriget. Samtidig trænger dommertrioen til noget ungt blod, og TV2 kan gøre klogt i at skifte ud på dommerpladserne for at sætte sit eget præg på konceptet, siger pressechef hos Nordicbet, Thomas Holm, i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Det sikre kort er at lokke Blachman med over. Blachman er blevet ikonisk for X Factor, og hans deltagelse kan sikre, at i hvert fald første sæson på TV2 bliver en seersucces. Det kan dog være overdragelsen til TV2, der kan holde Blachman fra at fortsætte. Et kommercielt skifte er næppe noget, der stemmer overens med Blachmans selvopfattelse. På trods af dette, anser vi dog stadig chancerne for hans fortsættelse som ganske gode, slutter Thomas Holm.
TV2 sender X Factor for første gang i starten af 2019.
Hvem bliver X Factor-dommer på TV2?
Thomas Blachman: 2,50
Remee: 4,00
Christopher: 5,50
Sanne Salomonsen: 6,00
Wafande: 8,00
Joey Moe: 10,00
Oh Land: 10,00
Sys Bjerre: 10,00
Anne Linnet: 12,00
Lis Sørensen: 12,00
Lina Rafn: 12,00
Rasmus Nøhr: 15,00
Søs Fenger: 15,00
Søren Rasted: 20,00
Burhan G: 20,00
Ida Corr: 20,00
Mads Langer: 25,00
Mette Lindberg: 25,00
Marie Key: 25,00
Aura: 25,00
René Dif: 25,00