Stolt prins Harry med i ikonisk børneprogram

Hertugen af Sussex har påtaget sig en temmelig anderledes opgave. Men han er pavestolt af den.

Billedet her er fra optagelserne på Buckingham Palace. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/MATTEL/Handout via REUTERS
Billedet her er fra optagelserne på Buckingham Palace. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/MATTEL/Handout via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

Er man barn i Storbritannien, så kender man også det ikoniske tog ‘Thomas the Tank Engine’. Han er omdrejningspunktet i en gammel bogserie, der sidenhen er blevet til det fantastisk populære TV-børneprogram ‘Thomas & Friends’.

Artiklen fortsætter under videoen

Den korte historie er, at ‘Thomas’ er et damplokomotiv, der tager sine unge læsere og seere med ud på nogle fantastisk ture.

Nu får serien så et royalt islæt. For det er nu 75 år siden, den første bog i serien udkom og det skal naturligvis fejres med en jubilæumsudsendelse, der får en hel særlig gæst. Det skriver blandt andet Harpers Bazaar.

Episoden får titlen ‘Thomas & Friends: The Royal Engine’ – eller på dansk: Thomas & Venner: Den Kongelig Maskine – og det er såmænd prins Harry, der vil stå for introduktionen på TV.

“Jeg er stolt af tilbuddet om at medvirke. Thomas the Tank Engine har været et glædeligt og velkendt element for så mange familier gennem de sidste 75 år. Underholdende, lærerigt og inspirerende om vigtige emner for mange børn,” udtaler Harry i en erklæring.

Han har tydeligvis også selv nydt godt af serien som barn.

“Jeg har bestemt gode minder fra at vokse op med Thomas the Tank Engine og er blevet transporteret til nye steder gennem hans eventyr. Jeg ønsker Thomas & Friends et glædeligt jubilæum,” siger han.

Jubilæumsepisoden indeholder blandt andet en animation af en ung dronning Elizabeth sammen med prins Charles. I den oplever man Thomas rejse til London for at modtage en særlig ære fra Buckingham Palace.

Harrys introduktion til episoden blev indspillet på Buckingham Palace tidligere i år, inden han og Meghan trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af kongefamilien.

Jubilæumsprogrammet sendes den 1. maj på Netflix.

Powered by Labrador CMS