Stjerner enige om sønnerne

Shakira rykker til Miami efter bruddet med Gerard Piqué. Og hun tager parrets to sønner med

Udgivet Opdateret

Popstjernen Shakira og hendes eks, FC Barcelona-ikonet Gerard Piqué, er nået til enighed om en aftale om forældremyndigheden over deres to sønner. 

Det bekræfter de overfor TMZ.

Fokus er på børnene

- Vi har underskrevet en aftale om forældremyndighed. Vores eneste mål er at give vores børn den største sikkerhed og beskyttelse og håber, at de kan fortsætte med deres liv i et trygt og roligt miljø, siger de i en fælles erklæring.

TMZ skriver samtidig, at Shakira nu, efter aftalen er kommet i hus, forlader Barcelona og sammen med sønnerne flytter til Miami, USA, hvor hun har det meste af sin familie. 

Blev aldrig gift

Shakira og Gerard Piqué blev aldrig gift, men dannede par i 12 år, inden de i juni meldte ud, at de var gået hver til sit.

Årsagen til bruddet er endnu ikke officielt meldt ud - og bliver det måske heller aldrig. 

Der har dog floreret heftige rygter på internettet om, at Gerard Pique har været Shakira utro, og at hun derfor trak stikket.

Shakira og Gerard Piqué ses her i 2014, hvor kærligheden mellem dem var i flud flor.
Shakira og Gerard Piqué ses her i 2014, hvor kærligheden mellem dem var i flud flor.
Powered by Labrador CMS