Stjernemusiker død af sygdom
Hun blev 56 år gammel.
Sanger og guitarist i gruppen The Muffs, Kim Shattuck, er død, 56 år gammel. Det skriver NME.
Kim Shattuck led af Amyotrofisk lateral sklerose (ALS), og det var i sidste ende netop ALS, hun døde af. Hun døde 2. oktober.
Artiklen fortsætter under videoen
Kevin Sutherland, der var gift med Kim Shattuck, har sat ord på tabet på det sociale medie Instagram.
– Mit livs kærlighed sov denne morgen stille ind efter en to år lang kamp mod ALS. Jeg er den, jeg er i dag, på grund af hende. Hun vil leve videre i os i hendes musik, i vores fælles minder og hendes stærke kreative ånd, skriver Kevin Sutherland.
The Muffs er ikke mere
The Muffs blev dannet af Kim Shattuck og af kollegaen Melanie Vammen i 1991.
Gruppen udgav fire plader i 1990’erne, hvorefter bandet blev sat på pause i en periode fra 1999 til 2004. The Muffs eksisterede som band, da Kim Shattuck døde, men nu er gruppen blevet opløst.
– Hun producerede vores sidste album, mens hun var ramt af ALS. Hun var voreds bedste ven, og det var en ære at spille hendes sange. Vi elsker dig højere, end vi kan sætte ord på, skriver The Muffs i en nekrolog på Facebook.
Kim Shattuck har også turneret med gruppen Pixies, og hun er af Pixies også blevet hyldet.
– Hun var en ægte musiker, sangskriver og perfomer, og hun dedikerede sit liv til den gode sag, skriver Pixies på Twitter om tabet af kollegaen.