Stjerne sigtet for voldtægt

PSG-stjernen Achraf Hakimi skulle angiveligt have forbrudt sig mod en 24-årig kvinde i sit eget hjem

Offentliggjort Sidst opdateret

Den marokkanske fodboldstjerne Achraf Hakimi, der til daglig tørner ud for den franske storklub Paris Saint-Germains sammen med blandt andet Lionel Messi og Kylian Mbappé, er blevet sigtet for voldtægt.

Det skriver AFP ifølge RTL.

I stjernens eget hjem

Ifølge anklagerne fandt overgrebet sted mod en 24-årig kvinde i stjernens hjem lørdag.

Hun har angiveligt forklaret, at han imod hendes vilje først forsøgte at kysse hende på munden og brysterne inden han voldtog hende. 

Nægter sig skyldig

Ifølge Achraf Hakimis advokat nægter stjernen sig skyldig.

– Anklagerne er falske, har han udtalt til det franske medie Le Parisien.

Achraf Hakimi blev afhørt i sagen torsdag og efterfølgende sigtet.

Achraf Hakimi, til højre i billedet, ses her sammen med Lionel Messi, til venstre, og Kylian Mbappé ved 'FIFA Football Awards 2022' den 27. februar.
Achraf Hakimi, til højre i billedet, ses her sammen med Lionel Messi, til venstre, og Kylian Mbappé ved 'FIFA Football Awards 2022' den 27. februar.
Powered by Labrador CMS